 |
 |
 |
Ny skibsbygningsteknik udvikler manøvredygtige og søstærke vikingeskibe, der er forudsætningen for vikingernes plyndringstogter, handelsfærd og kolonisation. |
 |
o.700 - |
 |
Ribe grundlægges som handelsplads. |
 |
o. 705 |
 |
Kanhavekanalen anlægges - et tidligt eksempel på en stærk, organiserende centralmagt |
 |
726 |
 |
De første vikingeoverfald på vesteuropæiske kystområder. |
 |
787-800 |
 |
Vikinger plyndrer klostret på den nordengelske ø Lindisfarne. |
 |
793 |
 |
Kong Gudfred ødelægger byen Reric og flytter de slaviske købmænd til Hedeby. Han udbygger den allerede eksisterende grænsevold mod syd. De første danske mønter præges i Hedeby og Ribe; i løbet af vikingetiden blev pengeøkonomien udbredt i hele landet. |
 |
808 |
 |
Vikingeangreb på Dorestad i Friesland. |
 |
834-37 |
 |
Vikinger plyndrer Hamborg og Paris; første danegæld udbetales i Frankrig. |
 |
845 |
 |
De første kirker opføres i Hedeby og Ribe. |
 |
o. 850 |
 |
York erobres; mange vikinger bosætter sig i England. Den engelske konge overlader den nordøstlige del af England, Danelagen, til vikingerne. |
 |
866-79 |
 |
Rige vikinger gravlægges i skibssætninger, fx ved Lindholm Høje, der har været anvendt som gravplads gennem hele vikingetiden. I skibs- sætning ved Glavendrup er der rejst en runesten til minde for en lokal høvding. Egentlige skibsbegravelser som fx Ladby- skibet er sjældnere. |
 |
900-tallet |
 |
Gorm den Gamle begraves i Jelling. |
 |
958 |
 |
Harald 1. Blåtand lader sig kristne af den tyske missionær Poppo og indfører kristendommen i Danmark. |
 |
o.965 |
 |
Ravning Enge-broen bygges, Trelleborg og andre ringborge opføres, Harald 1. Blåtand udvider og styrker Dannevirke. |
 |
o.980 |
 |
Den norsk-islandske viking, Erik den Røde, bosætter sig i Brattahlid, Sydvestgrønland. |
 |
o. 985 |
 |
Sven 1. Tveskæg erobrer hele England. |
 |
1013 |
 |
Knud 2. den Stores vikingeimperium går i opløsning. |
 |
1035 |
 |
Den norske konge, Harald Hårderåde, afbrænder Hedeby. |
 |
o. 1050 |
 |
Danmark inddeles i 8 stifter: Slesvig, Ribe, Århus, Viborg, Vendsyssel, Odense, Roskilde og Lund. De første munke kommer til Danmark. |
 |
o. 1060 |
 |
Slaget ved Hastings , hvor Wilhelm Erobreren bemægtiger sig den engelske del af det tidligere danske vikingeimperium. Slaget er gengivet på Bayeux Tapetet. |
 |
1066 |
 |
Hjulploven indføres. Mange nye landsbyer anlægges - de såkaldte torpbebyggelser med navne, der ender på - rup, -strup og -drup. Et af Danmarkshistoriens største anlægsarbejder påbegyndes: Kirkebyggeriet. Ca. 1000 trækirker afløses af henved 2000 kirker af sten opført i romansk stil. Og man begynder at udsmykke kirkerne med kalkmalerier. |
 |
o. 1100 |
 |
Lund bliver ærkesæde for hele Norden. Ærkebiskop Asser påbegynder opførelsen af Lund domkirke. |
 |
1103 |
 |
Borgerkrig i Danmark. Svend, Knud og Valdemar strides om kongemagten. Efter Blodgildet i Roskilde bliver Valdemar 1. den Store enekonge. |
 |
1146-57 |
 |
Valdemarstiden, hvor Danmark oplever en storhedstid med overherredømme over de sydlige Østersøegne. |
 |
1157-1241 |
 |
Cistercienserkloster stiftet i Vitskøl af Valdemar 1. den Store. Rundt om i landet bygges klostre. |
 |
1158 |
 |
Absalon anlægger en borg ved byen Havn, det senere København. |
 |
1167 |
 |
Arkona på Rügen erobres. |
 |
1169 |
 |
Kirkefesten i Skt. Bendts kirke, Næstved, hvor Valdemar 1. den Store får helgenkåret sin far, Knud Lavard, og kronet sin søn, Knud 6. som medkonge med ærkebiskop Eskilds velsignelse. |
 |
1170 |
 |
Gotisk stil vinder indpas i byggeriet. |
 |
o. 1200 |
 |
Valdemar 2. Sejr erobrer Estland. |
 |
1219 |
 |
Valdemar 2. Sejr lider et forsmædeligt nederlag ved Bornhøved. |
 |
1227 |
 |
Jyske Lov vedtages i Vordingborg. |
 |
1241 |
 |
Erik 4. Plovpenning myrdes af sin bror Abel. |
 |
1250 |
 |
Ærkebiskop Jakob Erlandsen, der har opført fæstningen Hammershus, fængsles. Kampen mellem kongemagt og kirke - den såkaldte kirkekamp - eskalerer. |
 |
1259 |
 |
Erik 5. Klipping besegler på Nyborg slot som den første danske konge en håndfæstning, der indskrænker kongens magtbeføjelser væsentligt. |
 |
1282 |
 |
Erik 5. Klipping bliver myrdet i Finderup lade, og efterfølges af Erik 6. Menved, der fører en kostbar ekspansionspolitik i Nordtyskland. For at finansiere togterne begynder han at pantsætte landet til holstenske grever. |
 |
1286 |
 |
Landet rammes af en landbrugskrise. |
 |
slutn. 1200-tallet |
 |
Landbruget indfører trevangsbrug - en trediedel af jorden ligger skiftevis brak. |
 |
o. 1300 |
 |
Kongeløs periode, hvor landet regeres af de holstenske panthavere. |
 |
1332-40 |
 |
Valdemar 4. Atterdag genrejser riget. |
 |
1340-60 |
 |
"Den sorte Død" - en byldepest - rammer Danmark og omkring 1/3 af befolkningen bukker under, hele sogne uddør, markerne bliver ikke dyrket og mange gårde ligger øde hen. |
 |
1349-50 |
 |
Kalmarunionen. Margrete 1. samler Danmark, Norge og Sverige i en union. Sverige frigør sig i flere perioder fra unionen. |
 |
1397 -1523 |
 |
Erik 7. af Pommeren indfører Øresundstolden. |
 |
1429 |
 |
Christian 1., den første oldenborgske konge, vælges til hertug af Slesvig og greve af Holsten og lover, at de to hertugdømmer skal forblive udelte til evig tid. |
 |
1460 |
 |
Christian 1. lider nederlag til svenskerne i Slaget ved Brunkebjerg i et forsøg på at generobre Sverige for at genoprette Kalmarunionen. |
 |
1471 |
 |
Nederlandene overtager gradvist hansestædernes position som den førende handelsnation i Østersøområdet. |
 |
o. 1500 |
 |
Christian 2. generobrer Sverige. Efter kroningen af ham som svensk arvekonge, lader han 82 svenske unionsmodstandere henrette under "Det Stockholmske Blodbad". |
 |
1520 |
 |
Christian 2. afsættes til fordel for sin farbror Frederik 1. Gustav Vasa bliver konge af Sverige. |
 |
1523 |
 |
Hans Tausen optræder som lutheransk prædikant i Viborg. |
 |
1525 |
 |
Grevens Fejde. Borgerkrig i Danmark efter Frederik 1.s død udløst af grev Christoffer af Oldenburgs angreb på Sjælland med det formål at få genindsat Christian 2. på den danske trone. Skipper Clemens jyske bondeoprør nedkæmpes. København kapitulerer til Christian 3. De katolske bisper fængsles. |
 |
1534-36 |
 |
Reformationen gennemføres. Norge mister sin selvstændighed og indlemmes i det danske rige. |
 |
1536 |
 |
Kirkeordinansen udsendes. |
 |
1537 |
 |
Christian 3.s danske bibel oversat af Christiern Pedersen. |
 |
1550 |
 |
Renæssance bliver den dominerende stilart. Adelsvældets århundrede. Mange herregårde får nye hovedbygninger. Hesselagergård opføres af Johan Friis som første herregård i renæssance. Fæstesystemet dominerer, få selvejere tilbage. |
 |
o.1550-1660 |
 |
Den Nordiske Syvårskrig, der afsluttes uden territoriale ændringer med Freden i Stettin. |
 |
1563-1570 |
 |
Frederik 2. ombygger Erik 7. af Pommerens borg Krogen til renæssanceslottet Kronborg. |
 |
1574-1585 |
 |
Christian 4. opfører Frederiksborg Slot og Rosenborg Slot.
Christian 4. påvirkes af merkantilismen og opretter et islandsk kompagni med monopol på handelen på Island. |
 |
1602-1635 |
 |
Kalmarkrigen mellem Danmark og Sverige afsluttes med Freden i Knærød. |
 |
1611-1613 |
 |
Christian 4. anlægger fæstningsbyen Kristiansstad til forsvar af det daværende Østdanmark som en af flere fæstningsbyer, kongen anlægger rundt om i landet. |
 |
1614 |
 |
Ostindisk Kompagni etableres. Det får monopol på at drive handel på Indien. Den danske koloni Trankebar grundlægges på Indiens sydkyst. |
 |
1616 |
 |
Christian 4. opfører Trefoldighedskirken i Kristiansstad. |
 |
1617-28 |
 |
Postvæsnet oprettes. |
 |
1624 |
 |
Vestindisk Kompagni bliver oprettet. Kompagniet får monopol på handelen med Amerika. |
 |
1625 |
 |
Danmark deltager i Trediveårskrigen. Christian 4. går mod rigsrådets vilje ind i krigen også kaldet Kejserkrigen. |
 |
1625-1629 |
 |
Christian 4. taber Slaget ved Lutter am Barenberg. |
 |
1626 |
 |
Jylland besættes af den tyske kejsers tropper. |
 |
1626-29 |
 |
Freden i Lübeck. |
 |
1629 |
 |
Torstenssonkrigen. Danmark og Sverige atter i krig om Østersøherredømmet. |
 |
1643-1645 |
 |
Christian 4. såres under Slaget ved Kolberger Heide. |
 |
1644 |
 |
Ved Freden i Brømsebro afstår Danmark Gotland og Øsel, de norske områder Jämtland og Härjedalen. |
 |
1645 |
 |
Karl Gustav-krigene. Fornyet krig mellem Danmark og Sverige efter dansk krigserklæring. |
 |
1657-1660 |
 |
Karl 10. Gustavs legendariske march over de frosne danske bælter. Ved Freden i Roskilde afstår Danmark Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm samt Bohus len og Trondhjem len i Norge. Karl 10. Gustav bryder freden og fortsætter krigen. Bornholm befrier sig selv og overdrager øen til Frederik 3. |
 |
1658 |
 |
København afviser et svensk stormangreb. Hele landet hærget af krig og ramt af en pestepidemi. |
 |
1659 |
 |
Efter Karl 10. Gustavs død indgår Danmark og Sverige fred i København. Roskildefreden står ved magt med undtagelse af Trondhjem len, der atter bliver norsk. Bornholm forbliver dansk. |
 |
1660 |
 |
Arveriget indføres under stændermøde i København. Enevælden bliver indført. Adelen mister sine privilegier. Centraladministrationen omorganiseres til kollegiestyre med konseilet som øverste regeringsråd. Lenene afløses af amter ledet af kongeligt udnævnte amtmænd. |
 |
1660-1662 |
 |
Kongeloven - verdens eneste nedskrevne enevoldsgrundlov. |
 |
1665 |
 |
Skånske Krig. |
 |
1675-1679 |
 |
Griffenfeld arresteres for højforrædderi. |
 |
1676 |
 |
Frankrig dikterer fredsbetingelserne: ingen territoriale ændringer. |
 |
1679 |
 |
Fredericia opnår særlige privilegier; som det eneste sted i riget sikres indbyggerne religionsfrihed og asylret. |
 |
1682 |
 |
Christian 5.s Danske Lov - fælles lov for hele landet. |
 |
1683 |
 |
Den Store Matrikel medfører en matrikulering (opmåling og vurdering) af al landbrugsjord. Matriklen bliver grundlaget for indførelse af en fast årlig beskatning i stedet for landgilden. Ensartet mål og vægt indføres i hele landet efter retningslinjer udarbejdet af Ole Rømer. |
 |
1688 |
 |
Krig med Sverige, der ender med danske indrømmelser. |
 |
1700 |
 |
Pest i København. Frederik 4. tager til Jylland, hvor han til et bal på Koldinghus møder Anna Sophie Reventlow. |
 |
1711 |
 |
Store Nordiske Krig. Sidste opgør mellem Danmark og Sverige slutter med nederlag til Sverige. Ved fredsslutningern dikterer England og Frankrig, at status quo opretholdes. Hertugdømmet Slesvig inddrages officielt under den danske krone. |
 |
1712-1720 |
 |
Frederik 4. opfører Fredensborg Slot. |
 |
1720- |
 |
240 almueskoler oprettes på kronens ryttergods. Hans Egede-missionen indleder kolonisering af Grønland. Pietismen vinder indpas. |
 |
1721 |
 |
Stavnsbåndet indføres. |
 |
1733 |
 |
Christian 6. indfører obligatorisk konfirmation. |
 |
1736 |
 |
"Frederiksstaden" i København anlægges i anledning af det oldenborgske kongehus' 300-års jubilæum. |
 |
1749 |
 |