| kirkelig omvæltning i 1500-tallet, som foranlediget af Luthers virke førte til dannelsen af den protestantiske kirke. Den enorme udbredelse af afladshandelen i begyndelsen af 1500-tallet var i høj grad med til at undergrave den katolske kirkes autoritet. Tidligere havde man kunnet få aflad ved at give gaver til kirke og klostre, men da den katolske kirke etablerede afladskræmmere og dermed gjorde syndsforladelsen til en handelsvare med fast prisliste for forskellige synder, blev den udsat for højrøstet kritik. Med udgangspunkt i en afstandstagen fra afladshandlen ønskede Luther at reformere den katolske kirke. For ham var troen den eneste vej til frelse. Han forkastede den katolske kirkes brugen af helgener som mellemled mellem mennesker og Gud. Kirken skulle alene bygge på Biblen, og for det enkelte menneske var troens og Guds nåde det eneste afgørende. Danske prædikanter lod sig inspirere af Luthers tanker. I 1526 kom lutheranismen til Danmark, da Hans Tausen prædikede "den rene lære" i Viborg. Og trods massiv modstand fra den katolske gejstlighed, der anklagede ham for kætteri, kom han under Frederik 1.s beskyttelse. I 1527 prædikedes der luthersk i Malmø, og i 1529 kom Tausen til Købehavn, hvor han året efter medvirkede til en "billedstorm" - ødelæggelse af helgenbillederne - i domkirken. Da Christian 3. kom til magten i 1536 gennemførtes reformationen. Den lutheranske kirkeordning fik sin udformning i Kirkeordinansen af 1537, og kirkens gods blev inddraget under kronen. Den nye kirkeordning medførte en del forandringer såvel i gudstjeneste som indretning af kirken. Den latinske messe blev afløst af en gudstjeneste på modersmålet. Prædiken blev den centrale del af gudstjenesten. Christian 3. lod Christiern Pedersen oversætte biblen til dansk til udgivelse i 1550. Der blev oprettet latinskoler i tilknytning til sognekirkerne, hvor degnen underviste sognets drenge i kristendomskundskab. |
Alterbordsforside fra Torslunde kirke, 1561, der viser de tre vigtigste kirkelige handlinger i den lutheranske kirke: dåb, nadver og prædiken. Præsten prædiker på modersmålet - prædiken blev med reformationen det centrale i gudstjenesten. Kirkens nye møbel - prædikestolen - blev derfor et uundværligt stykke kirkeinventar. Der er endnu ikke kommet bænke ind i kirken, de begynder at dukke op efter reformationen.
Nationalmuseet
|
|
|
