dummy.gif (35 bytes)
Bygningsværker og lokaliteter
dummy.gif (35 bytes)

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M|N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z|Æ|Ø

dummy.gif (35 bytes) dummy.gif (35 bytes) dummy.gif (35 bytes)

Trelleborg
 

ringborg vest for Slagelse opført 980-981. Trelleborg ligger tæt ved Storebælt på spidsen af næsset mellem Vårby å og Tude å. I dag fremstår Trelleborg kun som markeringer i terrænet. Ligesom andre ringborge fra vikingetiden - Fyrkat ved Hobro, Aggersborg ved Limfjorden og Nonnebakken i Odense - er der tale om anlæg, som vidner om et kendskab til geometri på højt niveau. De fire borge har samme helhedsplan. Præcise cirkulære ringvolde omkring en bebyggelse bestående af fire karréer med hver fire huse. To træbelagte gader skærer hinanden vinkelret i borgområdets centrum. Og der løber en vej på indersiden af ringvolden. Ringborgenes størrelse varierer en del: Den indre diameter på Aggersborg er 240 m, på Trelleborg 136 m, på Fyrkat og Nonnebakken 120 m. Trelleborg adskiller sig fra de andre ringborge ved at have en kreds af huse uden om en del af ringvolden. Husene og borgens gravplads er beskyttet af en forvold. Man ved ikke med sikkerhed, om ringborgene har været brugt som træningslejre, kongemagtens befæstede håndværks- og administrationscentre eller tvangsborge rettet mod indre uro i landet.
Vis billedet stort
Trelleborg