dummy.gif (35 bytes)
Bygningsværker og lokaliteter
dummy.gif (35 bytes)

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M|N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z|Æ|Ø

dummy.gif (35 bytes) dummy.gif (35 bytes) dummy.gif (35 bytes)

Lund Domkirke
 

Kirkebyggeriet påbegyndtes i 1104. Domkirken blev opført i romansk stil af skånsk sandsten som en treskibet korskirke. Ærkebiskop Asser og kong Niels planlagde og påbegyndte kirkebyggeriet med den lombardiske bygmester Donatius som ledende arkitekt. Han er bl.a. mester for den store hvælvede krypt med de mange udsmykkede søjler. Efter hans død i 1130'erne fortsatte Regnerus arbejdet. Den 3-etagers høje apsis, som regnes for et mesterværk indenfor romansk arkitektur, er antagelig først og fremmest Regnerus' værk. Domkirken blev indviet af Assers efterfølger som Lunds ærkebiskop, Eskild. Højaltertavlen er fra slutningen af 1300-tallet. I midterfeltet ses den tonende Kristus med livets bog og jomfru Maria under baldakiner - et tidstypisk motiv i gotisk "arkitektur". Dyrkelsen af Maria tog til i 1300- og 1400-tallet, hvor menigmand dyrkede hende på linje med Jesus. Hun blev den milde forbereder for de jordiske syndere. Figurerne ved siden af Kristus og Maria er helgener. Kirkens korstole beregnet til domkirkens medlemmer er fra 1370'erne. Udskæringerne på korstolene hører til de ypperste billedskærerarbejder. Reliefferne gengiver bibelske optrin, gammeltestamentlige profeter og en billedkalender med 12 relieffer - ét for hver måned. Kirken blev i 1500-tallet restaureret af Adam van Düren; i 1800-tallet blev kirken atter restaureret og ombygget. Mosaikdekorationerne i apsis er udført af Joachim Skovgaard i 1924-27, glasmalerierne er af Emmanuel Vigeland.
Vis billedet stort
Lund domkirke.
 

 
Vis billedet stort
bondekone driver svin til opfedning i oldenskoven. Trærelief på korstol fra o. 1350 - ét af 12 relieffer der tilsammen udgør en billedkalender med motiver af årets gøremål.