| en af Danmarks største borgruiner fra middelalderen. Det vides ikke med sikkerhed, hvornår borgen er opført. Den er formodentlig grundlagt først i 1200-tallet af ærkebiskop Anders Sunesen, som en af de storborge, der anlagdes i Valdemarernes periode, hvor kirke- og kongemagt samarbejdede. Under kirkekampen ødelagde ærkebiskop Jakob Erlandsens mænd den kongelige fæstning på Bornholm og påbegyndte opførelsen af bispeborgen Hammershus. Fæstningen blev et tilflugtssted først for Jakob Erlandsen og siden for hans efterfølger, Jens Grand. Kronen opgav imidlertid ikke kampen om borgen, og Hammershus blev derfor bestyret skiftevis af kirkelige og af kongelige høvedsmænd. I 1522 erobrede Christian 2 Hammershus, og lagde borgen og Bornholm ind under kronen. Under Frederik 1. pantsattes den til lübeckerne og kom først tilbage til kronen i 1556. Selvom fæstningsvær-kerne gradvist blev forstærket, viste borgen sig at være militært forældet, da den under svenskekrigene blev angrebet med krudt og kanoner. Herefter anvendtes den en overgang som fængsel for politiske fanger. Leonora Christina og Corfitz Ulfeldt var fanger på borgen i 1660-61. Da administrationen over Bornholm, som indtil slutningen af 1600-tallet havde holdt til på Hammershus, flyttede til Rønne, mistede borgen sin betydning. Den forladte borg blev frem til fredningen i 1822 anvendt som stenbrud. |
Hammershus borgruin. Borgen, der er omgivet af en 750 m. lang ydre ringmur, består af forborge og en hovedborg med det firkantede 6-etages Manteltårn.
|
|
|
