|
 |
|
|
|
|
|
Knud Lavard
(ca. 1096 - 1131)
|
|
| søn af Erik Ejegod og hertug af Sønderjylland. Som hertug fik han af kong Niels til opgave at værne den jyske grænse mod angribende venderne. Tilnavnet "Lavard" - en hædersbetegnel-se - afledt af det engelske "lord" - skal han have fået p.gr.a. sin handlekraftige optræden. Kong Niels' søn, Magnus, der frygtede, at Knud ville kræve tronen efter Niels' død, lokkede Knud i baghold i en skov i Haraldsted nord for Ringsted, og dræbte ham dér. Medlemmer af Hvide-slægten lod ham begrave i Ringsted. Mordet udløste en borgerkrig, der kom til at vare i mere end 25 år, alt mens der opstod legender om den myrdede Knud Lavard. Det hed sig, at der skete mirakuløse helbredelser på mordstedet i Haraldsted, og der blev bygget et valfartskapel for pilgrimme. Hans søn, Valdemar 1. den Store, fik ham helgenkåret. Det fejredes ved den store kirkefest i Skt. Bendts Kirke i Ringsted 1170. I slutningen af 1200-tallet blev han afbildet som Hellig Hertug Knud på et kalkmaleri i kirkens hvælvinger. |
Knud Lavard afbildet på kalkmaleri i Skt. Bendts Kirke, Ringsted
|
|
|
|  |
