konge af Danmark 1182 - 1202. Søn af Valdemar 1. den Store. Blev som mindreårig kronet og salvet som sin fars medkonge ved et stort kirkemøde i Skt. Bendts Kirke i Ringsted 1170. Efter Valdemar 1. den Stores død i 1182 blev den kun 19-årige Knud formelt konge. Reelt var det Absalon, som førte regeringen på hans vegne. I Knuds regeringsperiode lykkedes det danskerne at besejre den slaviske hersker over Pommeren, hertug Bugislav. Da denne herefter var nødt til at anerkende dansk overhøjhed, kaldte Knud sig ikke blot for "de daners konge" men også for "de venders konge". Selvom herredømmet over Pommeren ophørte i 1225, vedblev danske konger til og med Fredreik 9. at titulere sig "de venders konge".
Knud 6. Afbildet på kalkmaleri i Skt. Bendts kirke, Ringsted