|
 |
|
|
|
|
|
Karl 10. Gustav
(1622 - 1660)
|
|
| konge af Sverige 1654-60. Hans korte regeringsperiode blev domineret af krig. I 1655 angreb han Polen, og fra 1657 til sin død i 1660 var han i krig med Danmark-Norge. Den danske krigserklæring 1657 kom belejligt for Karl Gustav, der ønskede at slippe ud af sit polske engagement. Han drog hurtigt nordover, besatte hertugdømmerne og Jylland. Marcherede i januar 1658 med sin hær over det tilfrosne Lillebælt til Fyn og herfra videre via Langeland, Lolland-Falster til Sjælland. Det danske forsvar brød fuldstændigt sammen, og Frederik 3. var nødt til at kapitulere. Ved Freden i Roskilde 1658 afstod Danmark Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm samt Bohus len og Trondhjem len i Norge til Sverige. August samme år brød Karl Gustav freden og angreb Danmark uden krigserklæring. Målet var nu at erobre hele det dansk-norske rige. Han genvandt hurtigt kontrollen over Danmark og belejrede København. Projektet mislykkedes imidlertid. Nederlandene, der ikke ønskede et for stærkt Sverige, kom danskerne til undsætning, og v.hj.a. polske, brandenburgske og tyskkejserlige tropper blev svenskerne fordrevet fra Jylland. Et svensk stormangreb på København februar 1659 mislykkedes, og svenskerne blev til stadighed generet af modstandsgrupper, kaldet "snaphaner" eller "gønger" efter partisanlederen Svend Gønge. Da Karl Gustav uventet døde i februar 1660, opgav svenskerne belejringen af København. Ved Freden i København blev Roskildefreden af 1658 opretholdt - med undtagelse af Trondhjem len, der kom tilbage til Norge og Bornholm, der allerede 1658 havde befriet sig selv og overdraget øen til Frederik 3. |
Karl 10. Gustav - rytterbillede malet af Bärner.
Christiansborg
|
|
|
|  |
