|
 |
|
|
|
|
|
Jakob Erlandsen
(? - 1274)
|
|
| dansk gejstlig. Han studerede i udlandet, og opholdt sig en overgang ved pavehoffet. I 1250 blev han indsat af paven som biskop i Roskilde og valgtes i 1254 til ærkebiskop af Lund trods modstand fra kongen, Christoffer 1. Kongens uvilje mod ham skyldtes dels, at Jacob Erlandsen nidkært fastholdt pavekirkens rettigheder overfor kongemagten, og dels at han støttede slægten Abel, som Christoffer - og siden hans efterkommere - søgte at holde holde borte fra den danske trone. Og kampen mellem konge og kirke tilspidsedes, da ærkebispen lod Hammershus opføre, og siden nægtede at krone kongens søn, Erik 5. Klipping, som medkonge. Som modtræk lod kongen Jakob Erlandsen fængsle. Da kongen kort efter døde, blev ærkebispen imidlertid frigivet. Han forelagde herefter sin sag for pavens domstol, hvor den i en årrække blev "syltet" som følge af hyppige paveskift og forskellige holdninger til sagen. I 1264 blev han kaldt til Rom, men først i 1272 kom det til forlig mellem den danske konge og Jakob Erlandsen. Han nåede imidlertid ikke at genindtræde i sit embede i Lund; han døde på hjemrejsen. |
|
|  |
