|
 |
|
|
|
|
|
Harald 1.Blåtand
(? - 987)
|
|
| dansk konge. Søn af Gorm den Gamle og Thyra. Harald regerede fra omkring 950 til ca. 958 sammen med sin far, og herefter alene. På den store runesten i Jelling, som Harald lod sætte som mindesmærke over sine forældre, præsenterer han sig selv som den, der vandt sig al Danmark og Norge, og gjorde danskerne kristne. Man mener, at ordet "Danmark" på det tids-punkt kun dækkede de danske lande øst for Storebælt. Harald erobrede disse områder og lagde dem sammen med sit jyske rige. Under hans regeringsperiode opførtes der en række større bygningsværker, der vidner om en stærk centralmagt, og som muligvis har forbindelse med rigets samling. Det drejer sig om Ravning Enge-broen, ringborge som fx Trelleborg. I samme periode udbyggedes grænsevolden Dannevirke og det kongelige anlæg ved Jelling. Omkring 965 lader Harald sig døbe af den tyske klerk Poppo og indførte kristendommen som statsreligion - udfra realpolitiske motiver. Harald døde senest 987. Han blev dræbt ved Jomsborg under sønnen Sven 1. Tveskægs oprør. I samtiden har han blot heddet Harald evt. Harald Gormsøn. Tilnavnet Blåtand optræder først 150 år senere - og hentyder muligvis til, at han havde en død (blå eller sort) tand. |
Harald 1. Blåtands dåb i en tønde gengivet på en af de forgyldte plader fra Tamdrupalteret. Pladen stammer formodentlig fra begyndelsen af 1200-tallet.
Nationalmuseet
|
|
|
|  |
