dummy.gif (35 bytes)
Biografi
dummy.gif (35 bytes)

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M|N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z|Æ|Ø|Å

dummy.gif (35 bytes) dummy.gif (35 bytes) dummy.gif (35 bytes)

Sehested, Hannibal
(1609 - 1666)
 

politiker. Sehested blev medlem af statsrådet 1640 og i 1642 gift med Christiane, datter af Christian 4. og Kirsten Munk. Samme år udnævntes han til statholder i Norge, hvor han søgte at styrke norsk selvstyre ved at udbygge administrationen og gennemføre reformer indenfor erhvervslivet bl.a. ved etablering af handelskompagnier. I 1651 afsatte Frederik 3. Sehested efter anklager om økonomisk svindel, samtidig med at Corfitz Ulfeldt blev fældet som rigshofmester. I forbindelse med Karl Gustav-krigene (1658-60) fungerede han som mægler mellem Sverige og Danmark. 1660 trådte han atter ind i dansk tjeneste, han blev udnævnt til rigsskatmester og medlem af statsrådet. De følgende år organiserede han enevældens regeringssystem - kollegiestyret. Sine sidste år virkede han som diplomat for Frederik 3.
Vis billedet stort
Hannibal Sehested; portræt malet af Karel van Mander ca. 1667.
Frederiksborgmuseet