|
 |
|
|
|
|
|
Frederik 3.
(1609-1670)
|
|
| konge af Danmark-Norge 1648-70. Som næstældste søn af Christian 4. blev han valgt til tronfølger efter sin brors død i 1646. Frederik 3. måtte ved tronbestigelsen underskrive den hidtil barskeste håndfæstning, der gjorde ham meget afhængig af rigsrådet. I 1551 lykkedes det ham at få elimineret to af de mægtigste rigsråder, svogrene Hannibal Sehested og Corfitz Ulfeldt. På det udenrigspolitiske område fortsatte Frederik kampen om herredømmet i Østersøområdet. Han søgte revanche for nederlaget i Torstenssonkrigen og erklærede i 1657 Sverige krig, mens Karl 10. Gustav førte krig mod Polen og Brandenburg. Den svenske konge forlod Polen og marcherede med sin hær op gennem Jylland og videre over de frosne bælter til Sjælland. Danskernes forsvar brød sammen, og Frederik 3. var nødt til at kapitulere til arvefjenden. Ved Freden i Roskilde blev Skåne, Halland, Blekinge, Bornholm samt Bohus len og Trondhjem len i Norge afstået til Sverige. Kort efter brød Karl 10. Gustav imidlertid freden og angreb igen Danmark. Frederik 3. gik aktivt ind i forsvaret under Københavns belejring, og hans forsikringer om at han ville "dø i sin rede" gjorde ham umådelig populær blandt de københavnske borgere. Belejringen mislykkedes, og da Karl pludseligt døde i begyndelsen af 1660, blev der sluttet fred i København. Roskilde-freden af 1658 stod ved magt, dvs de skånske provinser forblev svenske. Kun Trondhjem len kom tilbage til Norge. Bornholm havde allerede i 1658 befriet sig selv og overdraget øen til Frederik 3 som arv og ejendom. På det efterfølgende stændermøde i 1660 udnyttede Frederik uenigheden mellem adelen på den ene side og borgere og gejstlige på den anden side til at opnå arveret og få annulleret håndfæstningen. 18. oktober samme år aflagde stænderrepræsentanter ed til den nykårede arvekonge ved arvehyldningen foran Københavns slot. Peder Schumacher - senere adlet som Griffenfeld - udarbejdede Kongeloven, verdens eneste nedskrevne enevoldsgrundlov. Her omtales kongen som "det ypperste og Højeste Hoved her på Jorden over alle menneskelige Love". Frederik 3. underskrev Kongeloven 1665. Efter enevældens indførelse var han optaget af at få etablereret det nye administrationssystem med kollegiestyre. Frederik 3., der var en belæst mand, grundlagde i begyndelsen af 1660'erne Det Kongelige Bibliotek baseret på sin egen bogsamling og på en række adelige biblioteker, som han havde opkøbt. |
Frederik 3 malet o. 1650 af ukendt kunstner.
Frederiksborgmuseet
|
|
Frederik 3.s private eksemplar af Kongeloven, 1665.
Rosenborg
|
|
Frederik 3. siddende harniskklædt på sin tronstol. Seglkapsel vedhængt Frederik 3.s private eksemplar af Kongeloven, 1665
Rosenborg
|
|
|
|  |
