konge af Danmark 1241 - 1250. Søn af Valdemar 2. Sejr. Erik blev i 1232 kronet som medkonge. I 1241 overtog han tronen efter faderens død til stor forbitrelse for brødene Abel og Christoffer, der begge ønskede at få del i kongemagten. Abel og Erik bekrigede hinanden igennem flere år, indtil de indgik forlig 1244 for at samle kræfterne til et fælles korstog mod Estland. Men enigheden mellem dem varede kort, og kampen blussede op igen. For at finansiere fortsættelsen af korstogene og kampen mod Abel lagde Erik i 1249 skat på hver en plov til stor fortrydelse for de i forvejen hårdt prøvede undersåtter. Den hårde inddrivelse af skatten skal have givet ham tilnavnet "Plovpenning". Da det i 1250 lykkedes for Erik at erobre det meste af Abels slesvigske hertugdømme, indgik de forlig. Umiddelbart efter forsoningsfesten blev Erik myrdet af Abels mænd og kastet i Slien. Hans jordiske levninger blev i 1258 overført til Skt. Bendts kirke i Ringsted. På korshvælvingerne over Eriks grav ses nogle kalkmalerier fra slutningen af 1200-tallet med scener fra Eriks liv og død.
Erik 4. Plovpenning siddende på trone; kalkmaleri fra o. 1300 I Skt. Bendts kirke
Efter mordet pa Erik 4. Plovpenning smides hans lig i Slien; Kalkmaleri fra o. 1300 i Skt. Bendts kirke, Ringsted.
