dummy.gif (35 bytes)
Biografi
dummy.gif (35 bytes)

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M|N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z|Æ|Ø|Å

dummy.gif (35 bytes) dummy.gif (35 bytes) dummy.gif (35 bytes)

Ulfeldt, Corfitz
(1606-1664)
 

politiker, rigshofmester. Blev i 1636 gift med Leonora Christine, datter af Christian 4. og Kirsten Munk og samme år udnævnt til rigsråd. 1637 blev han udnævnt til Københavns statholder og i 1643 til rigshofmester - rigets næsthøjeste embede. Ulfeldt tiltog sig mere og mere magt, og regerede hen over hovedet på den aldrende Christian 4. Kongen havde oprindeligt plantet svigersønnerne Corfitz Ulfeldt og Hannibal Sehested for at bedre at kunne kontrollere rigsrådsmedlemmer, der var utilfredse med kongens egenrådige ledelse af landet. Men Ulfeldt kom i modsætningsforhold til kongen, dels p.gr.a han blandede sig i kongens strid med Kirsten Munk, og dels p.gr.a de ugunstige fredsbetingelser, Ulfeldt havde forhandlet sig frem til ved Brømsebrofreden efter Torstenssonkrigen (1643-45). Corfitz Ulfeldt fortsatte som rigshofmester efter Christian 4.s død 1648, og hans magtposition blev befæstet i Frederik3.s første regeringstid. Men forholdet til kongen, der var Leonora Christines halvbror, var anstrengt. I 1651 blev han anklaget for mordkomplot mod kongen, men blev frikendt. Men kort efter flygtede han og Leonora Christine til Nederlandene og herfra til Sverige af frygt for at blive dømt for embedsmisbrug. Han blev afskediget som rigshofmester 1652 og fik konfiskeret sin formue året efter. Han medvirkede som svensk forhandler ved Roskildefreden 1658. Året efter faldt han i unåde hos Karl 10.Gustav og blev dødsdømt for forrædderi. Sammen med Leonora Christine flygtede han til Danmark. Men de blev fanget, sendt i fængsel på Hammershus og først løsladt efter Ulfeldt havde svoret Frederik 3. troskab og afstået store dele af sine godser til kronen. Da han atter konspirerede mod den danske konge (han havde i 1661 tilbudt kurfyrsten af Brandenburg den danske trone) blev han dødsdømt og henrettet in effegie for majestætsforbrydelse. Det lykkedes ikke kongens agenter at fange Ulfeldt, inden han døde 1664.
Vis billedet stort
Corfitz Ulfeldt malet til dronning Christina af Sverige af Sébastien Bourdon, mens Ulfeldt opholdt sig i Sverige.
Frederiksborgmuseet