biskop og politiker. Tilhørte den indflydelsesrige sjællandske Hvideslægt. Han voksede op sammen med Valdemar 1. den Store og studerede som en af de første danskere teologi og jura i Paris. Efter Valdemar d. Store i 1157 havde opnået eneherredømme i Danmark, udnævnte han Absalon til biskop i 1158. Ærkebiskop Eskild havde modarbejdet Valdemars tanker om en nyordning af den danske kirke, og opgaven blev derfor overdraget til den loyale Absalon. Han var ligeledes med til at udforme korstogspolitikken, og deltog selv i flere sejrrige felttog mod venderne. I 1167 anlagde han en borg ved byen Havn, det senere København. 1177 blev Absalon valgt til ærkebiskop af Lund. I perioden 1182 - 92 var han landets faktiske regent, mens Knud 6. formelt var konge. Omkring 1200 bad Absalon klerken Saxo om at skrive den første samlede danmarkshistorie "Gesta Danorum" (Danernes bedrifter).